Recovery i praksis. Jeg fokuserer på løsningen, det er denne del, der er vigtigst for mig. Min nye livsstil, hvad og hvordan jeg har ændret adfærd og vaner og mest af alt vedligeholdelse af processen.
I mit foredrag bruger jeg mest tid på at fortælle om den nye måde at leve på, og hvordan de nye strategier indøves og bruges i hverdagen. Jeg fortæller åbenhjertigt, selvironisk og tragikomisk om mit liv med ADHD og stofmisbrug og konsekvenserne. Der vil være anekdoter fra tiden med misbrug, men det er mere vigtigt for mig at fortælle om det nye liv, fri for stoffer, alkohol og et liv med ADHD.
Fra en bizar opvækst med hardcore misbrug og udiagnosticeret ADHD over en voksentilværelse som arbejdende familiefar og misbruger til den endelige vej ud af misbruget og samtidige diagnosticering af ADHD som 53-årig.
"Claus fastholder sine tilhørere med nærvær, humor og ro. Han har en særdeles velfungerende retorik og kan med metaforer og små anekdoter give en meget konkret forståelse af den abstrakte proces, som recovery kan være for udenforstående. Med oplægget får han plantet en vigtig læresætning hos de kommende socialrådgivere: Der er håb for alle. "
Uddrag af anbefaling fra VIA
Socialrådgiveruddannelsen
Annette Auken Andreassen
>> Se anbefalinger fra tidligere foredrag
>> Se anbefaling fra Team for Misbrugspsykiatri
>> Se anbefaling fra socialrådgiveruddannelsen